Jeg gider godt!


Nogle gange, så gider jeg faktisk godt. Jeg TROR bare, at jeg ikke gider. Jeg gider godt at lave julekonfekt. Jeg gider også godt at stå op med sønnike klokken 6 hver morgen, smøre hans madpakke og hygge over morgenkaffen, inden han skal afsted. Også selvom han er 17, og jeg praktisk taget ikke behøver. Men nogle gange når jeg tænker over, hvad jeg skal nå, så gider jeg ikke. Ikke noget af det. Nix. Nul. Nada! Så synes jeg, at verden er et urimeligt sted, som med garanti kun er skabt, så JEG skal styrte rundt som en lille galning. Men jeg har opdaget noget!

Jeg har opdaget, at det er tanken om de ca. en million ting, der står i min kalender, som gør at jeg ikke gider. Det er ikke tingene i sig selv. Det er den massive information overload i mit lille fede hoved, der fucker det hele op. Så bliver: ”jeg skal mødes med min søde veninde Louise og sladre om alt og alle”, pludselig til: ”fuck! Jeg har sguda også lovet Louise at kigge forbi, men jeg skal jo nå forbi dyrehandleren og købe hundemad, og jeg glemte at hænge vasketøj op, og shitfuckforhelvedesgudaogså, var det i dag der var forældremøde? Nej vent. Puha, det er først på torsdag, men der ligner lort derhjemme, og min redaktør kommer hjem og holder møde i morgen formiddag, så jeg er NØDT til at muge ud, når jeg kommer hjem. Aj men jeg er jo SÅ træt. Jeg orker det ikke. Måske skulle jeg aflyse med Louise.”

Men hvis jeg lige ser på de enkelte ting isoleret, så er der ingen af dem, jeg ikke vil. Jeg savner Louise. Jeg vil gerne købe mad til mine hunde, som jeg holder uendeligt meget af. Vasketøjet. Jamen herregud. Jeg har da en vaskemaskine. Jeg skal ikke gå 8 kilometer ned til brønden og vaske det med en sten og håndsæbe. Teknisk set skal jeg jo ikke rigtigt foretage mig det helt store i den forbindelse. Forældremødet var ikke engang i dag. Og hvad så om der er vindhekse af hundehår i alle krogene, når jeg holder møde. Redaktøren er da ligeglad, om jeg så bor i en svinesti, så længe jeg kan sælge nogle bøger. Så det hele er okay. Der er ingen grund til at gå i panik. Men det gør jeg, når jeg prøver at kapere det hele på en gang. Derfor prøver jeg at minde mig selv om hvad jeg har opdaget.

Opdagelse #1 til godt at gide er skyklapper. Altså mentale, ikke fysiske. Medmindre vi taler ucensurerede scener fra swingerklubben, og det gør vi ikke. Lige nu. Jeg ved f.eks. ikke hvad jeg skal om to dage, medmindre jeg kigger i min kalender. Jeg ved, hvad jeg skal i dag. Og det er ca. det. Om aftenen tjekker jeg, hvad jeg skal dagen efter, og lægger en plan, så jeg ved hvilken dag jeg står op til.

Opdagelse #2 er at være ligeglad med, om man når det hele. Når jeg har været hjemme hos Louise, så passer det måske ikke lige at skulle forbi dyrehandleren, og så dør kræene ikke af at få et par leverståhejer til aftensmad. Sådan en løbende evaluering af: ”BEHØVER jeg virkelig at gøre det nu?” er ikke dovenskab. Det er et privilegium, man har som selvstændigt tænkende individ. Hvis man kan slippe for, at komme helt vildt træt og frustreret hjem, fordi man har siddet fast i myldretidstrafikken, for at købe dyrefoder, ja så er det da ved Gud snotdumt at lade være.

Opdagelse #3 handler om at værdsætte nuet og er nok farvet af at mine forældre døde som henholdsvis 41 og 45-årige. Jeg er ekstremt bevidst om, at lige præcist det her øjeblik ikke kommer igen. Selvom jeg har bandet madpakker væk i årevis, så nærmer tiden, hvor ungerne efterlader mig alene med mine kæledyr, sig med hastige skridt. Så jeg værdsætter tiden med dem. Og så gider jeg godt at smøre madpakker, selvom de selv kan. Jeg værdsætter, at de gider at lave julekonfekt, og når de gider at hænge ud og se tåbelige danseprogrammer i tv.

Opdagelse #4 handler om alle de kedelige opgaver. Lad være med at give dem opmærksomhed. Hvis du ikke kan komme udenom det, så acceptér at opvasken skal tages, ungen skal have skiftet ble og at du er nødt til at give stodderen et blæs med jævne mellemrum. Bare gør det, og lad være med at skabe dig, så er det sgu hurtigt gjort. Man bestemmer jo grundlæggende selv, hvor meget af ens tid, der skal gå med at være irriteret. Og seriøst? Hvis der ikke skal mere end en opvask til at vælte din verden, så er det måske tid til at få perspektiveret tilværelsen lidt. Brug noget tid på frivilligt arbejde, så du kan se, hvor mange gode ting du selv har.

Når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål om at værdsætte og prioritere det gode og sjove, få accepteret det uundgåelige og at bevæge sig væk fra negativt pis, der æder al din energi. Og baseret på erfaring, ved jeg, at uanset HVOR nederen ens situation kan se ud, så er der ALTID også noget godt. Det handler om at få øje på det og bygge på det. Så ved i hvad? Jeg gider jeg faktisk godt det hele. Nogle gange skal jeg bare lige minde mig selv om, hvor fedt det hele egentlig er!

Reklamer

En tanke omkring “Jeg gider godt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s