Hvad så Christina, har du haft en god jul? Tjo. Noget af den. Den julede del var perfekt. Den del af juleaften, hvor jeg opdagede, at jeg var for glad for mit liv til at tilføre det underlige babymama dramaer og for mæt til at sluge kameler, var lidt dårligt timet. Man skal ikke afslutte et forhold juleaften. Det er dårlig stil. Jeg er bare ikke så god til at stå på skafottet og vente. Så vil jeg hellere hoppe ned fra skamlen i en fart og få det overstået.
Mine forhold har det med at blive kortere og kortere, jo ældre jeg bliver. Måske er jeg tiltagende intolerant? Eller måske ødelægger jeg bare mine kærester hurtigere? Ved det faktisk ikke helt. Jeg er ganske enkelt analfabet udi disciplinen: “hvordan man taler med mænd”. Efter 39 år her på jord, må jeg erkende, at jeg ikke har lært det, og at jeg muligvis aldrig kommer til at lære det. Damn you, fraværende faderfigur!
Jeg er tryggest sammen med kvinder, det er kvinder, der drager omsorg for mig, det er kvinder, jeg taler bedst med, og det er kvinder, jeg beundrer mest. Kan man beslutte sig for at blive lesbisk? Altså træffe et bevidst valg om, at nu skifter jeg hold. Jeg tror, jeg har bedre vinderchancer på den anden side, og jeg HAR faktisk allerede to skovmandsskjorter! Tro mig, jeg har gransket mit indre for at se, om hele miseren skyldes, at jeg har været til piger hele tiden. Svaret er nej. Jeg har været tiltrukket af mænd, elsket mænd, sørget over mænd, kæmpet for mænd. Men mænd har ikke kæmpet for mig. Ikke på den romantiske måde. Ikke på den barnligt rene måde, jeg tror, kærlighed skal være. Den ægte, sande, ubetingede kærlighed. Den fra filmene. Måske er det fordi, mænd ikke har set de film? Og de mænd der HAR set de film, de står ikke til rådighed for mig, so to speak.
Det er kvinder, der giver deres elskede den sidste faldskærm (nej ikke fladskærm, stupide autocorrect), når flyet styrter. Kvinder gør sig umage for kærligheden. I hvert fald indtil de indser, at deres umage ikke bliver værdsat. Kvinder kan godt lide at elske bare for at elske. Mænd virker mere som om, at kærlighed er en klistret lort, de har jokket i, og som de desperat prøver at få tørret af skoen. Hvis Borte med blæsten skulle genindspilles i dag, ville man være nødt til at bytte rundt på kønsrollerne, hvis det skulle være troværdigt. I vore dage er det Rhett, der ikke rigtigt ved, om han vil binde sig, måske elsker en anden, ikke ved om han orker at have børn og nægter at være fælles om at løse problemerne. Og det havde været Scarlett, der havde opgivet med ordene: “frankly my dear, I don’t give a damn”.
“Men hvad så med sex, Sederqvist? Kommer du ikke til at mangle noget, hvis du skifter side, hø hø,” mumler du måske i skægget. Come on. Mænd på min alder er alligevel impotente;-) Og inden nogen kommer for godt igang med alle “så har du ikke mødt en rigtig mand”-argumenterne, så lad mig stoppe jer. Jo det har jeg. Og de var også idioter. Jo jo, bevares. De synes da helt sikkert også, at jeg er en idiot. Jeg overgiver mig betingelsesløst og tager den på mine skuldre: jeg ved ikke, hvordan man kommunikerer med mænd! Er det den rigtige løsning at kaste håndklædet i ringen? Det er svært at sige. Men jeg føler mig som Don Quixote, der kæmper mod vindmøller. Jeg aner svagt, hvor den sande kamp skal udkæmpes, men jeg nægter at træde ind på den arena. Jeg VIL løse problemer med dialog.
Men hvordan i hede hule hel…singe kommunikerer man med nogen, der ikke vil kommunikeres med? Klikkertræning virker på hunde. Veninder i (vel)fungerende forhold siger da også, at positiv forstærkning er vejen frem med mænd. Men jeg NÆGTER at adfærdsregulere min mand, fordi han skal “opleve tingene i stedet for at have dem forklaret”. Jeg ser ned på mænd, der skal manipuleres for at forstå, hvad jeg siger. Til kvinder kan man godt sige: “nu gør vi sådan her! Sæt igang!” Og så siger de: “okay!” eller “nej, det synes jeg ikke!”. Og hvis svaret er nej, så finder man på en anden løsning. Kvinder siger ikke “njoooookay” og hader dig i det skjulte, fordi de ikke var enige. Jeg forstår kvinder. De andre dér, de er sgu for underlige.
Selvfølgelig kan man ikke bare lige skifte side. Men jeg er bare ikke klar til at opgive kærlighed, og jeg synes faktisk ikke, at mænd behandler mit hjerte særligt pænt. Bare til info, så er selv stærke kvinder ikke bygget af sten.
Christina Sederqvist 
Ja… Det har jeg tænkt over…. Utroligt!
Tak for alle jeres dejlige og konstruktive hilsner. Jeg gør ikke noget drastisk. Har dog lige klippet negle. For en sikkerheds skyld;-D
Hahahahaaa 😀
Nu er jeg en af de der som er til begge hold. Og det gør ikke rigtig tingene lettere. Begge køn er lige komplicerede og ukomplicerede
Hvad jeg har lært af mine forhold er at det ikke handler om køn men om livserfaring, intelligens og social kompetense.
Min mening er at du kan sagtens være 19 år og allerede været ude og prøve livet af og tænkt sig at fortsætte med det. Du kan også være 52 og aldrig levet et liv uden for de 4 vægge som du har sat op for dig selv.
Min mening er at du kan være intelligent være sig om du er ingeniør eller rengørings assistent. Der er så mange forskellige måder at bruge sin intelligens og det behøver overhovedet ikke have noget at gøre med job eller uddannelse. Det handler om at ville bruge og udvikle sig. At hele tiden ønske noget af sig selv at udfordrer sig selv inden for de rammer som man magter og så en del ekstra med jævne mellemrum.
Min mening er at, sociale kompetens er ofte noget du lærer hjemmefra og får du ikke det med så kræver det faktisk at man tager ansvar for sin egen adfærd og lærer sig det.
De første 10 forhold i mit liv fattede jeg ikke en dyt af hvorfor mine forhold altid gik i kage og jeg blev skuffet og ked af det og vred. Men så valgte jeg at fokuserer på mig selv. Hvem faen er jeg. Bruger jeg mig selv eller sidder jeg mentalt bare på den flade. Opfører jeg mig ordenligt overfor min kæreste eller er jeg en sur bitch som indimellem er sjov at være sammen med. Vælger jeg overhovedet mennesker – være sig om det om det er venner eller kærester – som er andet end han/hun er da lækker og vi har det sjovt sammen og jeg er forelsket. Eller bruger jeg faktisk min hjerne.
Hvis jeg vælger at være sammen med et menneske som hver weekend skal kører mountain bike og jeg ikke syntes det er fedt. Jamen så må jeg enten stille krav til at det er ikke sådan jeg vil leve med en kæreste eller også må jeg acceptere det. Hjælper ikke mig at være sur hele weekenden og halvdelen af ugen. så må jeg sige fra og gå hvis det er nødvendigt.
Vælger jeg et menneske som helst vil sidde hjemme hver fridag, som har det fint med ikke at opleve, ja så må jeg enten opleve uden han/hun eller også så er person bare ikke mig. Og det må jeg tage ansvar for.
Vælger jeg at være sammen med en person som syntes at ulandsbistand er spild af penge og at de der afrikanerer bare kan lade være med at føde så mange børn. Ja så må jeg forklare at den holdning ikke er ok med mig. Og igen kan jeg ikke leve med det så må jeg gå.
Vælger jeg et menneske som ikke har nogen som helst form for empati, som syntes at bedste kammeraten er en svagpisser fordi han er gået ned med stress. Ja så er det nok ikke den kæreste jeg skal være sammen med.
Og så kommer jeg til pointen (langt om længe)
Vi ved jo godt efter ganske så kort tid om den vi er blevet forelsket i er langt og dybt fra det vi ønsker af en partner. Vi ignorerer det bare fordi vi ikke tænker, fordi vi siger “nå ja men det er da ikke så slemt og han/hun er jo lækker og fantastisk og vidunderlig” Men i hjernen i intuitionen så ved vi faktisk godt at det ikke er tilfældet. Vi lader bare som om. Lige indtil virkeligheden rammer en og alle de ting som vi ikke er forelskede i bliver et problem. Hvis personen ikke kan kommunikere fra dag et. Ja så kan han/hun heller ikke dag 540. Det har jeg så været dum nok til ikke at forstå 3 gange.
Bliv forelsket ikke kun med hjertet men også med hjernen så funker det så meget bedre.
Er i et forhold på 3 år som faktisk er fantastisk gnidningsfrit. Hvor vi elsker og respekterer hinanden og hvor vi ved at vi ikke altid vil det samme, men vi har samme udgangspunkt, samme grundværdier. Hende blev jeg tjubang forelsket i men jeg tvang mig selv til at lærer hende at kende inden jeg kastede mig ind i et nyt muligt håbløst forhold. Måske holder det resten af livet. Måske ikke. Men det er det første forhold jeg har været i hvor der ikke alt for tit har været vrede og ked af det bygget op inden i. Det er der overhovedet ikke. Og vi er begge gode til og glade for at kommunikere med hinanden. Det har jeg heller aldrig oplevet før.
Jeg tror absolut ikke på fornufts ægteskaber men jeg tror på at hvis jeg bruger andet end hvad jeg syntes og tror. Og bytter det ud med hvad vil jeg give og hvad vil jeg have. Så får jeg et lykkeligere liv.
Det er min mening
Rigtig godt nytår
Tak for dit laaaange svar:-) Jeg tror da også bare der er håb forude, men jøsses, hvor er det op ad bakke. Og især når man tænker: “Hvad gjorde jeg NU??? Jeg gjorde da det rigtige. Eller hvad?”… Tager dine råd til mig, og rigtigt godt nytår til dig også:-)
Nu kender jeg dig ikke personligt. Men det som jeg kender til af din offentlige person. Så virker du højt intelligent, humoristisk og empatisk. Det kan jeg ikke se den store fejl i 🙂
Ingen er perfekt men hvis du er i tvivl om at, du har gjort noget forkert så har du ikke det. Så er du spot on .Skyld tvivler ikke, det gør dårlig samvittighed og dårlig samvittighed er noget gud gav til Eva så han kunne smide hende på porten
Det er bare velskrevet!!!
Og nej, at være lesbisk/homoseksuel er bestemt ikke et valg!
Du må bare op på hesten igen… Eller hvad de nu siger på Kongens Nytorv 🙂
De siger så meget pis, på Kongens Nytorv, har du lagt mærke til det:-)
Smukke Christina. Jeg giver René ret, de mænd findes skam. Jeg er lykkelig gift, nu på 21. år, og livet er da ikke altid en dans på røde roser. Vi har taget vores kampe, gør det stadigvæk med jævne mellemrum, men altid med en indforstået holdning til, at ligegyldigt hvor hårdt det kan føles, går ingen af os nogen vegne. For mit eget vedkommende, så har det været en tur ud i det ukendte, og den der floskel med at slibe hinandens kanter af, har i den grad vist sig at holde stik.
Du har ret i, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere træffer vi nok de svære valg og siger Farvel og Tobak til noget, som ikke føles rigtigt. Vi kender vores eget værd, og har for længe siden indset, at livet er for kort til det forkerte valg. Dette gælder jo for begge parter, uanset køn, mange gange er det bare sådan, at vi kvinder måske er en smule bedre i kontakt med vores følelser, hvorimod nogle mænd måske har den holdning, at det går jo nok alligevel… I bund og grund tror jeg ikke på, at det bunder i, om hvorvidt man er på det ene hold eller på det andet. Jeg har set på nærmeste hold, at også kvinder kan være nogle kolde bisser over for dem, de egentlig burde elske og passe på. Hvad du selv vælger, er din privatsag, men det er vel ikke et spørgsmål om køn, men om sjæl? Var min elskede mand nu født som kvinde, men stadigvæk med den samme sjæl, ville jeg nok have været til kvinder i dag, altså groft forenklet. Jeg forelskede mig i mennesket, ikke kønnet, og jeg tror altså, at det gør sig gældende for rigtigt mange 😉
Jeg ønsker dig og din familie et velsignet og lykkebringende nytår 🙂
Mange tak du søde. Og selvfølgelig findes den rigtige derude. Det er jeg nødt til at tro på, for jeg er den største romantiker. Men man bliver sgu så træt af at tale for døve øren. Og træt af at give sig selv skylden for at man “nok kommunikerer forkert”. Men mon ikke der findes en, der forstår Christinasprog:-)
Godt nytår til dig også:-)
Meget kort Christina, de der mænd du taler om ikke findes… de er derude, ligesom sandheden om ufoer 😉 Jeg er selv en af dem hvis jeg selv skal sige det… men jeg er lykkelig gift på 7 år… Bare et lille input inden du tager din beslutning. Held og lykke til uanset hvad dit valg bliver… og godt nytår
-René
Jeg glæder mig til at møde en af disse aliens:-)
Kender tanken – som også i terori har strejfet mig. Især vedr. ikke at blive værdsat for hvad man gør. Men fraværet af visse kropsdele (div. plast/gummi-ting er ikke helt det samme) m.m. kan der ikke kompeceres for……
Desuden for dit vedkommende – så er du for skøn til at skifte hold, ville ikke kunne undvære dine sjove og skøre kommentar 🙂
Ønsker dig og dine et godt og glædeligt nytår.
Alle singlekvinder i min alder har tænkt tanken. Det er derfor, det er så sjovt at sige højt:-D
God bedring og bedre held næste gang etc.
En hel del, af det du skriver, er nu ikke kønsbestemt, og det omvendte scenarie ses også.
Det er en menneske ting at brænde sig. Og forhåbentlig komme videre, når man er klar.
Men helt korrekt, at hvis det man gør ikke virker, skal man nok prøve noget andet.
Godt nytår trods alt
Tak! Og rigtigt godt nytår til dig også:-)